ILSE SUN EVENT AT KURBADET BY ILSE JACOBSEN

Jeg tilbragte aftenen i går ved KURBADET by Ilse Jacobsen i Hornbæk, og det var en helt fantastisk oplevelse. Det var til lanceringen af Ilse Jacobsens nye solprodukter, som jeg vil fortælle meget mere om på et senere tidspunkt, når jeg har fået dem testet – men mit førstehåndsindtryk er virkelig godt! Produkterne virker super skønne, og det er nogle rigtige Ilse-produkter. Vi var en masse bloggere blandt andet Frederikke Egel, Klara Holm, Stine Mo og Pudderdåserne. Vi var afsted med Mildh Beauty Press, som har stablet eventet på benene sammen med Ilse Jacobsen – og hvis der er nogle, der kan finde ud af at holde et event, så er det Ilse Jacobsen!

Det var en helt gennemført aften med skøn mad, dejlig musik, lækre drinks, afslappende omgivelser og herlige mennesker. Jeg kan kun give KURBADET by Ilse Jacobsen mine bedste anbefalinger, og jeg skal helt sikkert selv tilbage!

English recap/Yesterday I visited KURBADET by Ilse Jacobsen in Hornbæk and it was absolutely amazing. If you are ever in Denmark, you have to visit this place! 

EVERYONE MEET MARLEY

Jeg har aldrig rigtigt fået introduceret jer for Marley! Så her kommer lidt billeder fra da vi lige fik ham, og til nu. Jeg er så glad for ham! Men hold nu op, hvor er det noget af et arbejde. Men det er også lidt sjovt, at man kan lære ham så mange ting. Han er virkelig underholdende, må man sige. Jeg sov med ham til at starte med, men det at blive vækket fem gange om natten og så har han tisset og lavet stort, og man skal til at tørre det op, og ud i kulden med ham, så han kan få tisset af, lige når man kommer fra en varm dyne. Altså jeg skal i hvert fald ikke have børn lige foreløbigt! Men han kommer op og sover med mig ligeså snart han er renlig – jeg kan slet ikke stå for ham, han er simpelthen så nuttet. Og hvis nogle er interesserede i racen, så er det en Cocker Spaniel ligesom Niki, vi havde derhjemme i forvejen. Jeg plager stadigvæk mine forældre om en ny Irsk Setter, for efter at være vokset op med en Cocker Spaniel og en Irsk Setter, virker det for mig underligt, at den ene mangler… Men måske jeg kan få dem overtalt til det i sabbatåret, når jeg har lidt mere tid til at passe en hvalp!

English recap/Just wanted to show you all my little new puppy, Marley. 

WHEN YOUR HEART BREAKS

Bosco

Jeg beklager meget for stilheden på bloggen, det kom meget pludselig. Jeg føler, at jeg skylder jer en forklaring, så den kommer her: Min elskede hund, Bosco, døde i mandags, d. 7 december – den dag indlæggene stoppede med at komme på bloggen. Det kom meget pludseligt, og som et kæmpe chok, for vi troede alle sammen, at han var helt rask. Det var han slet ikke.

Jeg skulle ud på skolen, og have nogle instrukser mht. SRP, og så blev vores opgaveformuleringer offentliggjort kl. 12.00. Jeg havde lovet min mor, at gå en tur med hundene, inden jeg gik igang med at skrive. Så lige da vi kom hjem, satte jeg mine ting, og fortalte hundene, at de skulle ud og gå. De blev begge to så glade, det bliver de altid. Bosco gik altid uden snor, fordi han løb ikke væk, og kom altid når man kaldte. Niki er derimod en anden sag, så han har altid snor på. Vi bor lidt ude på landet, og er derfor omringet af marker og natur. Pludselig får Bosco øje på en fasan og løber så hurtigt han kan efter den, frem og tilbage på marken. Jeg stod og kiggede, og beundrede ham. Han var en super flot hund, og han elskede at jagte fugle. Så jeg ventede bare. Da han var færdig, og havde indset, at han aldrig ville fange fasanen (efter 2-3 minutter), gik vi hjemad. Idet vi når haven, begynder han at gå utroligt langsomt. Han var omkring ti år, så jeg tænkte, at han bare var træt efter at have jagtet fasanen, og at han nok bare skulle ind og ligge ned, og have noget vand. Da vi når hundegården, og hundene skal til og have tørret poter, stopper Bosco. Han gik ikke et skridt længere, han stod bare og kiggede på mig, og så helt forkert ud i hovedet. Jeg kaldte igen. Han gik et par skridt, og faldt om. Jeg nåede at gribe ham, og jeg sad ude i hundegården på de kolde fliser, og holde hans hoved i lidt tid. Han var vågen, men han var der alligevel ikke. Vi havde ingen kontakt med ham. Han kiggede bare. Og hans hjerte hamrede utroligt hurtigt. Mine forældre fandt en hundekurv af plastik, som vi lagde ham op i, oven på nogle tæpper, så han ikke frøs. Vi tog ham med ind i køkkenet, og jeg sad ved hans side. Jeg forlod ham ikke i et sekund. Til sidst blev vi enige om, at vi måtte afsted til dyrelægen. Måske havde han problemer med hjertet, og skulle have noget medicin… Vi troede, vi fik ham med hjem igen. Men efter et par timer på dyrehospitalet, og efter dyrelægen blev ved med at gentage ordene: alvorligt og hjerteproblem, vidste vi godt, at der var noget helt galt. Det viste sig, at hans hjerte var blevet forstørret. Det voksede hele tiden, og der var ikke noget at gøre. Det var nu blevet for stort, og hjertet kunne ikke pumpe blodet rundt. Derfor kunne de heller ikke finde noget blod, da de skulle tage en blodprøve. Vi kunne godt prøve intensiv behandling og tonsvis af piller, for at han måske havde levet et par dage eller, hvis vi var heldige, et par uger længere. Men det ville vi ikke putte ham igennem. Han havde haft et godt liv. Det skulle ikke ende i operationer og piller. Det var ikke den afslutning, han skulle have på sit liv. Så efter omkring seks timers konstant frygt og tårer, måtte vi få dyrelægen til at aflive ham. Jeg græd. Jeg havde ingen kræfter tilbage. Jeg kunne ikke bære ham ud i bilen. Jeg sad med ham, på bagsædet,  nussede ham, kiggede på ham og græd. Han så fredfyldt ud. Men han kunne ikke bare være væk. Jeg har videoer af ham, fra dagen før, hvor han legede og sov oppe i sengen med mig, som han altid gjorde. Jeg er vokset op med ham. Han var min bedste ven. Hvis man ikke selv har haft hund, er det umuligt at forstå det bånd, der bliver skabt. Han var den bedste hund i hele verden. Og jeg mangler ham. Hver dag. Hver time. Hvert minut. Jeg græd meget de første par dage, og jeg kunne ingenting. Det er første gang, at jeg har den følelse. Jeg er normalt rigtig god til at skubbe mine følelser til side, og håndtere dem på en god måde. Få noget frisk luft. Få snakket om det. Blive okay med det. Men det kunne jeg ikke. Jeg havde ingen appetit, jeg græd, og jeg gentog ordene “jeg kan ikke forstå, han er væk” hele tiden. Jeg savner ham.

Jeg er ved at blive så okay med det, som man nu kan blive. Vi har købt en ny hund, samme race som Niki, en Engelsk Cocker Spaniel. Jeg sover med ham om natten nu, og han får mine tanker lidt væk fra Bosco, som jeg virkelig har brug for. Jeg lover, at jeg nok skal introducere ham for jer. Men lige nu er jeg en fire dage bagud i min SRP, og har store koncentrationsproblemer, så den får al min opmærksomhed lige for tiden. Og den lille nye hvalp selvfølgelig. Jeg lover, at jeg kommer stærkt tilbage her på bloggen og instagram, men jeg har næsten ikke haft min telefon på mig, den seneste uge, og det har været så rart. Bare at koble helt fra. Det havde jeg virkelig brug for. Når jeg er klar igen, så vil jeg fortsætte med at blogge. Det kommer nok, når jeg er færdig med min SRP. Jeg håber, I forstår ♥

P.S. Adventskonkurrencerne vil stadigvæk køre på bloggen.

COME AND SAY HI

Hej skønneste læsere. På fredag kan I komme ud i Rosengårdscentret og sige hej til mig! Jeg vil stå sammen med Olympus teamet ved Click butikken fra 19.00-21.30. Udover mig, vil Mia Lindholm og Tina Maria også stå derude. Du kan få en snak om beauty, sundhed, mode, kamera, blogs eller lige hvad du har lyst til at snakke om! Det er mit første event, hvor mine læsere faktisk har mulighed for at møde mig, personen bag bloggen. Jeg vil så gerne møde jer, så jeg er super spændt – og jeg glæder mig helt vildt. Jeg håber vi ses! ♥ Har du planer om at komme forbi? 🙂

EMBRACE EACH OTHER AND THE WORLD

paris_eiffel_tower_france_river_beach_trees_54841_1920x1080

Efter de forfærdelige hændelser der skete i Paris, har jeg haft svært ved at skrive noget herinde på bloggen. Man er så magtesløs i situationer som den, og man vil så gerne hjælpe – men hvad skal man gøre? Jeg var lamslået, og jeg kunne ikke helt forstå, hvad det egentlig var der skete. Terrorangreb. Det skriver jeg opgave om lige nu i skolen, men jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle komme så “tæt på” – og jeg føler inderligt med alle dem der har mistet og de personer, hvis liv blev taget fra dem alt for tidligt. Det føles så ligegyldigt at ligge billeder op af beautyprodukter, når noget så voldsomt sker – men jeg tror også det er vigtigt, at vi fortsætter vores dagligdag – og at vi husker hinanden på, hvor smuk denne her verden egentlig er. Vi bliver nødt til at beskytte den verden som vi elsker, og det kan vi kun gøre sammen. Jeg ved ikke, hvordan vi skal løse denne her situation med IS, gid jeg gjorde… Men en ting ved jeg: vi skal stå sammen.

Jeg skal nok stille og roligt starte op her på bloggen igen med en masse julegave idéer, adventskalender, beautytips, og det sædvanlige, men jeg kunne ikke bare ignorere hændelserne der skete i Paris, og blogge videre som om ingenting var sket. ♥ En masse kærlighed herfra.