Marianne Tromborg x Hella Joof

IMG_5082

Jeg havde den skønneste aften i onsdags med Marianne Tromborg og Hella Joof. Det var sådan en inspirerende aften, og jeg fik også købt lidt godter, som kommer op på bloggen snarest! Jeg har altid været stor fan af Marianne Tromborgs produkter, og jeg brugte selv Pure Control for at komme af med min akne, og den tog det! Jeg har brugt den lige siden for at holde bumserne væk, og de er blevet væk. Udover det så har hun så mange andre absolut fantastiske produkter, som jeg elsker. Jeg kan slet ikke få nok! Hvis vi lige skal snakke om Marianne som person… Hun er absolut fantastisk. Hun er så sød, sjov og smilende. Jeg sad og grinte og hyggede mig hele aftenen igennem. Hun har sådan en skøn personlighed og den skinner helt klart igennem når hun står på scenen og fortæller om hendes kærlighed til Tromborg. Hun har klaret det så flot synes jeg, og hun har skabt nogle helt unikke produkter, som jeg ikke kunne undvære. Du kan læse meget mere om Tromborg og købe produkter derfra lige her ♥Hella Joof fortalte om den indre skønhed, og hun er også en fornøjelse at sidde og lytte til! Alt i alt fik Marianne Tromborg, Hella Joof og Club Matas skabt en helt vidunderlig aften.

Jeg skal ud og spise med min kæreste i aften, mmmhh – jeg glæder mig! Hvad skal I lave?

Signs from your body that tells you: something is wrong

Jeg læste lige en artikel, som jeg synes er super god, og som jeg synes du skal læse. Det er så vigtige informationer – som man skal være klar over. Artiklen er skrevet af Marie Kaufholz og er oprindeligt bragt i Alt for damerne.

Pletter på kinderne, bumser på hagen og mørke rande under øjnene er ikke bare irriterende onder, der kan fikses med en tur i Matas. De er ofte tegn på, at din krop ikke har det supergodt, og kan heldigvis afhjælpes ved at justere på din kost, så din krop bliver sundere og din hud pænere.

Hævede øjne

Årsag: Nyrerne er belastede, hvilket de bliver af stress, for lidt protein i kosten, eller hvis du sover for lidt og for dårligt.

Løsning: Skab mere ro med regelmæssige måltider, og prøv at gå tidligt i seng de næste 28 dage. Sørg for at drikke rigeligt, både vand og grøn te, brændenældete og gyldenriste. Teerne er vanddrivende, hvilket hjælper nyrerne med at skabe balance. Den perfekte snack er vandmelon, fordi den indeholder masser af væske (kan også skæres i skiver og lægges på øjnene – gerne direkte fra køleskabet).

Tør hud

Årsag: Dehydrering. Du mangler væske og fedtstof.

Løsning: Det er meget simpelt: Drik mere vand. Gerne op til to liter om dagen. Derudover skal du sørge for at få flere fedtstoffer i maden som f.eks. nødder, avocado og olivenolie. Det gør huden blødere. Din krop vil også blive glad for at få et shot hørfrøolie hver morgen i 28 dage. Start med en til to spiseskefulde og trap op til seks i løbet af de 28 dage. Olien (der hverken feder eller giver bumser) kan evt. blandes i en smoothie eller et glas juice – helt uden sukker selvfølgelig.

Urenheder ved næsefløjen

Årsag: Problemer med fordøjelsen, fordi tyktarmen har svært ved at få renset ud.

Løsning: Du skal have renset din krop, hvilket betyder, at du skal fokusere ekstra meget på kosten. Det betyder nul sukker og hvidt brød i 28 dage. Til gengæld masser af grøntsager, fisk og kylling, der alt sammen passerer hurtigt gennem tarmen. Prøv derudover kosttilskuddet 15 Day Cleanse fra Vitavia. com, der hjælper med at rense tarmen og bygge den op igen.

Bumser på hagen

Årsag: Ballade i hormonsystemet. Det kan skyldes, at menstruationen er på vej eller i gang. Det kan også være ubalance mellem de kvindelige og de mandlige hormoner, for meget testosteron producerer talg og urenheder i huden.

Løsning: At få balance i hormonsystemet. Spis græskarkerner og granatæbler – både friske og som granatæblesaft eller -ekstrakt. Sørg for at få masser af broccoli, da det hjælper kroppen af med ”brugte” hormoner. Efter 28 dage burde du se resultater.

Solskader

Årsag: Du har brugt for lidt solcreme. Solen har stresset huden, som har reageret ved at danne genstridige brune pletter, så du husker solcremen næste gang.

Løsning: At indtage flere antioxidanter, der hjælper kroppen med at bekæmpe den stresstilstand, den er i, og som styrker huden. Spis grøntsager i stærke farver, f.eks. tomater, peberfrugter, spinat og bær. Suppler med E-vitaminkapsler både som tilskud og direkte på pletterne. De skal bare klippes op, hvorpå væsken puttes på huden.

Store porer

Årsag: Makeup, pudder og foundation (og måske også forureningspartikler fra luften) tilstopper porrerne udefra. Der er forskel på hudtyper, og hos nogle kan ovennævnte være med til at give urenheder.

Løsning: Book tid hos en hudterapeut, der kan rense huden godt igennem udefra, og styrk den indefra ved at spise masser af rene fødevarer som grøntsager, frugt, fisk og kylling, drikke godt med vand og indtage sunde fedtstoffer i kosten f.eks. avokado, olivenolie og nødder.

Tørre læber

Årsag: Dehydrering eller eksem. Tørre læber kan også være et tegn på problemer med fordøjelsen, så prøv at holde dig fra mælkeprodukter et par uger og se, om det ikke bliver bedre. Det kan også være tegn på, at du har brugt for meget læbepomade. Hvis du er en af dem, der bliver desperat i blikket, når der ikke er en læbepomade ved hånden, er det sandsynligvis det, der er problemet.

Løsning: Start udefra ved helt forsigtigt at peele læberne. Du kan lave din egen scrub ved at blande hvidt sukker i olie eller vaseline, som du blidt eksfolierer læberne i. Efter peelingen kommes et tykt lag læbepomade på, f.eks. EOS eller Burt’s Bees, der er økologiske. Gør det inden sengetid, så læbepomaden helt uforstyrret kan trænge ind. Du kan herefter fugte læberne indefra ved at drikke mere væske og få mere olie – både på salater, men også gerne et par skefulde i en smoothie dagligt.

Anna // Twist the rhythm

TTR 40Min søde veninde Anna, som også er blogger, har lavet et interview med mig på hendes blog. I kan finde det lige her ♥

Late night workout

LateNightWorkout

Jeg er endelig begyndt på min træning igen. Hold nu op hvor føles det dejligt! Jeg har slet ikke haft tid den sidste måned, hele mit liv har været et stort stresset rod. Og det skal det ikke være! “Stress er roden til alt ondt” – som min mor siger. Jeg vil bare lige minde dig om, hvor dejligt det føles at træne, hvor godt man har det med sig selv bagefter, og så synes jeg altså, at det er rart at man kan mærke, at man har været igang. Skønt! Jeg snupper en aftentræning igen imorgen, i love it. Ha’ en dejlig tirsdag!

Smoothie-tip, easy and non-greasy!

IMG_4568

Easy den er rigtig nok, men non-greasy ved jeg ikke helt… Nå, men jeg har i hvert fald rigtig svært ved at få spist alle de frugter jeg skal… Jeg ved ikke hvorfor? Om sommeren er det nemmere, men om vinteren der er det som om det eneste min krop trænger til er en dyne, varm kakao og småkager – og det er ikke godt. Men jeg kan godt lide smoothies! Det er dejlig nemt og så er den lige til at overskue at få ned. Jeg er dog ikke fan af de smoothies, hvor man skal bruge så mange forskellige ingredienser at man ikke lige kan finde dem derhjemme. Så her kommer en “opskrift” på verdens letteste smoothie:

♥ En appelsin
♥ En banan
♥ Frosne bær (kan købes stort set i alle supermarkeder)
♥ Et glas
♥ Et eller andet til at piske det hele sammen med
♥ Et sugerør! (eller to, hvis du vil dele din smoothie, men det tvivler jeg på –  SÅ god er den nemlig)

Hvis du ikke lige er den lykkelige ejer af en smoothie-maker, eller hvad man kalder sådan en – så kan du sagtens bruge piskeris – det lykkedes i hvert fald for mig.

Skær det hele ud, og varm de frosne bær lidt op (ikke så de er varme, men bare så de ikke er frosne). Pisk det hele sammen og kom det i et glas. Put et sugerør i – for det er altså bare liiidt sjovere. Enjoy!