My first real workout in 2015

IMG_9988

Onsdag d. 14 januar i 2015 blev sgu den første rigtige træningsdag, hvor jeg rent faktisk bevægede mig ud af det aller tryggeste sted i verden. Det sted hvor jeg bare kunne ligge for mig selv og træne, og så blev jeg kastet ud i noget nyt blandt en masse nye mennesker. Men det var skønt! Det var en skøn oplevelse.

Som teenager når man tager i træningscentre som Fitness World eller Fresh Fitness, kan man godt blive mødt af mange dømmende blikke. Jeg har følt at folk snakker om mig, folk kigger på en uden at smile, folk dømmer ens udseende, og for mig er det bare ikke et rart sted at være. Grunden til at jeg aldrig har kunnet holde ved min træning, er fordi jeg simpelthen ikke bryder mig om de store fitness centre og folkene i dem. Jeg ved godt, at jeg skal fokuserer på mig selv og min egen træning, men det kan altså være svært. Jeg er et kæmpe tryghedsmenneske.

Jeg har nu fundet det dejligste sted. Det hedder Johnson Institut og ligger i Odense. Priserne er lidt krydret i forhold til de store fitness kæder, men jeg synes helt klart det er det værd. Jeg var i dag til en step time, for lige at prøve det af. Det var super sjovt, men mine knæ kan ikke holde til det. Jeg har ikke som sådan knæskader, men begge mine knæ er ubeskriveligt skæve, og det gør bare ubeskriveligt ondt. Jeg har fået dem tjekket ved Ortopædisk Klinik ved Fisketorvet og jeg må egentlig ikke dyrke noget voldsom sport. Det vil sige jeg må ikke løbe, jeg må ikke danse, jeg må faktisk ikke en hel del og jeg har smerter tit. Men jeg nægter simpelthen at lade det være en forhindring! Så nu glæder jeg mig til at prøve en masse hold af og fortælle jer om dem!

Min spraytan er simpelthen så flot, jeg ville ønske i kunne se den i virkeligheden, for man kan slet ikke se den på billeder. Jeg har taget en masse, men ingen af dem dur, så derfor får I et enkelt billede fra i går inden jeg skulle i seng. Jeg kan virkelig anbefale det!

Husk at dette indlæg er skrevet efter min mening og mine oplevelser, det kan sagtens være du har haft rigtig positive oplevelser med de store fitness centre. Del gerne din mening i en kommentar til indlægget, hvis du vil!

Skærmbillede 2014-11-26 13.50.18

How to do face fitness

foto.PNG

Er du klar over der er noget der hedder ansigtsgymnastik? Det kaldes også face fitness. Det er gymnastik for ansigtets muskulatur, og det holder de mimiske rynker væk og stimulerer iltningen af huden, og det gør at huden genvinder sin dejlige glød, vitalitet og friskhed. Face fitness kræver ikke mere end 10 minutter, så du kan let lave det ligemeget hvor du er (nok ikke lige i bussen eller lign.), men næsten alle steder. 😉 Hvis du vil have et godt resultat kræver det dog, at du udfører ansigtsgymnastik koncentreret igennem en periode.

Let’s get to it! 

1. Stå i en position hvor du har let spredte ben og gå så lidt ned i knæene.

2. Løft skuldrene op til ørene og lad dem falde tungt ned på plads.

3. Tag derefter fem til ti dybe vejrtrækninger, og der skal du forestille dig, at du ånder hvid energi ind via næsen og ind i kroppen og puster sort røg ud af munden.

4. Drej så hovedet og kig skiftevis til højre og venstre ti gange, imens du strækker dine halsmuskler.

5. Kig skiftevis op og ned ti gange og stræk dine hals- og nakkemuskler ud, så meget du nu kan.

6. Hæld derefter hovedet til siden og læg øret ned mod skulderen og skift side – husk at holde skuldrene nede, i alt ti gange.

7. Skiftevis gab, så højt du kan, og bid derefter sammen, i alt ti gange.

8. Skiftevis smil, så bredt du kan, og lav derefter trutmund, i alt ti gange.

9. Skiftevis løft dine øjenbryn og pandemuskel, så højt du kan, og lad pande og øjenbryn falde ned på plads, i alt ti gange.

10. Prøv at rokke med ørene, det er ikke alle der kan, men hvis du kan, så gør det ti gange.

11. Slut hele ansigtsgymnastikseancen af med at åbne munden og lukke øjnene, mens du ryster på hovedet i ti sekunder.

Pssst… Print eventuelt dette indlæg ud og hæng det op ved din seng, hvis du har svært ved at huske hvad du skal, og gør det hver dag inden du går i seng, og gerne flere gange om dagen 🙂

Skærmbillede 2014-11-26 13.50.18

Healthy start of 2015

IMG_4358

 

Det ser måske lidt snasket ud. Men det smagte herligt! Det var min aftensmad for i dag. Jeg har mange gange før prøvet at starte op på træning, en sundere livsstil og alt det der, men det går altid galt. Det gør det fordi, at jeg er stresset og jeg er træt. Men det ville jeg kunne ændre på, hvis jeg lige kom over den hårde opstart, og fik gjort det til en vane. Nu har jeg fundet ud af hvad der fungerer for mig, og vil dele det med jer:

♥ Jeg har meldt mig ud af fitnesscenteret, og jeg træner nu hjemme. Det fungerer bedst for mig, at gå en lang tur og træne hjemme.

♥ Jeg skærer en masse frugt ud og har det stående i bøtter i køleskabet, så når jeg er træt og ikke gider til at skære en masse, kan jeg bare tage det + jeg kan have det med i skole.

♥ Jeg planlægger. Det gør det hele meget mere overskueligt, at jeg ved hvornår jeg skal hvad. Og så kan jeg nemmere overskue, at få tid til det hele.

♥ Jeg tæller IKKE kalorier. Jeg holder mig fra chips, sodavand, slik osv. Men jeg står altså ikke i supermarkedet og tæller hvor mange kalorier der er i en frikadelle. Det er for meget… Så tager det efter min mening overhånd.

♥ Jeg drikker grøn te. Den indeholder simpelthen så mange gode grundstoffer, så den kan faktisk forebygge kræft, hjertesygdomme og infektioner. Den styrker dine knogler, din tandsundhed og dit immunforsvar. Den gør dig afslappet, men stimulerer samtidig din koncentrationsevne. Den har også en god effekt, hvis man er på slankekur.

♥ Jeg drikker Valleforce. Det plejer tarmfloraen, hjælper fordøjelsen, giver ro i maven ved fx oppustethed og rumlen. Det holder også balance i hvor meget syre man har i kroppen. Jeg har haft for meget syre i kroppen, og dette har resulteret i ingen appetit i omkring to år. Jeg har endelig fået styr på det, og er ved at balancere det i min kost.

♥ Lad vær med at stress, så skal det nok gå! Stress er det værste du kan udsætte din krop for. Det resulterer ikke i noget godt overhovedet. Så stop!

♥ Bliv ved med at følge med på bloggen, der begynder at komme en masse lækre opskrifter 😉

Skærmbillede 2014-11-26 13.50.18

 

Get to know your vitamins

Skærmbillede 2014-12-29 01.36.59

Der er mange ting man kan mangle her i vinterperioden, faktisk også hele året rundt. Men det kan godt være lidt svært at finde rundt i, så her kommer min lyn-guide.

A-vitamin:
Findes i: Rå gulerødder, spinat, fiskeleverolie og andre grønne grøntsager.
Godt for: Syn, vækst og appetit.
Mangeltegn: Natteblindhed.

C-vitamin:
Findes i: Rød peber, citrusfrugter, tomater,kiwi, bær og grønne bladgrøntsager.
Godt for: Har betydning for immunforsvar og beskytter mod virus og bakterier.
Mangeltegn: Træthed, blødende tandkød, manglende heling.

D-vitamin:
Findes i: Sollys (15 minutter dagligt), mælk, sardiner, fiskeleverolie, laks og tun.
Godt for: Kroppens omsætning af kalk og fosfat,der giver stærke knogler og tænder.
Mangeltegn: Tandforfald, knogleskørhed.

E-vitamin:
Findes i: Mandler, olivenolie, æg, sojabønner, vegetabilske olier og broccoli.
Godt for: Huden, da den mindsker cellernes forældesesproces.
Mangeltegn: Svage muskler, manglende frugtbarged.

Jern: 
Findes i: Lever, oksekød, æg, broccoli og tørrede frugter.
Godt for: Livsvigtig og ansvarlig for, at ilten transporteres rundt i kroppen.
Mangeltegn: Træthed, hovedpine.

OBS! Hvis du oplever nogle af mangeltegnene, er det ikke ens betydende med, at du mangler lige netop den vitamin. Få det tjekket ved din læge ved en blodprøve.

Skærmbillede 2014-11-26 13.50.18

The man who always smiles

IMG_1017m3 Ole-Henriksen-training OleH5688-1-766x1024

Du kender ham godt. Manden jeg taler om er Ole Henriksen. Han er simpelthen den skønneste! Jeg har lige siddet og set programmet “Jeg vil være Ole Henriksen”, og det er jo fantastisk den energi manden har! Jeg kan ikke lade vær med, at sidde og små grine inde i sofaen, når jeg ser ham hoppe rundt, smile og kramme. Jeg synes, han har ret med så mange ting han siger omkring livet. Livet er en gave! Her er nogle inspirerende citater, som han har sagt:

“I det lange løb handler det om gode hudpleje-, motions- og spisevaner – og om at være åben, taknemmelig og deltage i livet.”

“Det er aldrig for sent at begynde med gode skønhedsvaner, at motionere, lære et nyt sprog eller blive forelsket igen.” 

“Vi er lidt for bange for stilhed. Og alt for afhængige af e-mails og telefoner,der stresser os, uden at vi lægger mærke til det. Det er vigtigt at tage pauser for at være kreative og forny os.”

Jeg har brugt hans cremer, jeg har set ham live, jeg har set ham på fjernsyn, jeg har læst om ham, og jeg ser så meget op til den mand. Den måde han er på, og den måde han håndterer livet. Han er en kæmpe inspiration. At se de to afsnit af “Jeg vil være Ole Henriksen”, har mindet mig om, at man skal huske at leve i nuet og være glad for livet.

Hvis du ikke fik set programmet, samlede jeg lige de råd man skulle følge, for at blive mere livsglad, ligesom Ole er.

1. Social Medicin 

2. Hjernegymnastik

3. Motion

4. Ernæring

5. Søvn

6. Lev i nuet

Hvad synes du om Ole Henriksen og har du set programmet?

Skærmbillede 2014-11-26 13.50.18