DET KOLDE GYS

Jeg havde længe gerne villet prøve at vinterbade, men jeg må ærligt indrømme, at det kræver lige lidt at få taget sig selv sammen til det. Jeg var så heldig, at min bror også synes det var en god idé, så vi valgte at gøre det i slutningen af 2016. Jeg har før prøvet at stå ude i badet, og skrue helt over på koldt vand – men det kan slet ikke sammenlignes med “det kolde gys” i havet. Jeg satte mig for, at jeg ville undersøge, hvorfor det egentlig er en god idé at begive sig ud i det kolde gys, og her kommer resultaterne:

For det første, så er det koldt inden (som i virkelig koldt), men bagefter så får man virkelig varmen, og det skyldes, at kuldechokket får dine blodkar til at trække sig sammen, og når du så kommer op igen, så udvider de sig og giver dig igen varmen i kroppen. Det siges faktisk, at regelmæssig vinterbadning styrker dit kredsløb, og derfor vil din krop blive bedre til at lave energi og varme, så du vil fryse mindre. For det andet, så kan en vinterbaders blodtryk og puls falde en smule takket være den træning og tilpasningsevne, som de hyppige temperaturskift giver blodkarrene – men her taler vi altså en lidt mere hardcore vinterbader, end blot to ture i det kolde vand. En lav puls forbindes typisk med en god kondition og form. For det tredje, så kan du virkelig mærke det på humøret. Din hjerne reagerer på kulden med at frigive en masse signalstoffer og hormoner (serotonin, endorfiner, binyrebark og adrenalin), som virker smertestillende og afstressende, løfter dit humør og giver dig velvære. For det fjerde, så er der undersøgelser, der tyder på, at du nedsætter din risiko for forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse og andre infektioner i de øvre luftveje ved at vinterbade.

Men husk på: netop på grund af det meget kolde vand, så skal din krop arbejde mere for at holde kropstemperaturen oppe og holde sine funktioner kørende, og det kan derfor give din krop et kuldechok, som kan få dig til at hyperventilere. Jeg oplevede det ikke, og jeg var blot meget opmærksom på min vejrtrækning – og du kan sagtens kontrollere det, hvis du blot er opmærksom på det. Men lad vær med at vinterbade alene, HVIS du går i kuldechok, er det vigtigt, at der er en med dig.

Du behøver ikke vente til om sommeren og gradvist vænne din krop til det. Jeg startede i december, og det var ikke noget problem overhovedet. Jeg har også planer om snart at skulle afsted igen, det er bare lige med at få lokket en med…

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*