KONGEN AF ANTIOXIDANTER OG MEGET MERE

Jeg har længe talt om mange forskellige cremer og delt en masse nyheder med jer, men jeg vil også rigtig gerne snakke med jer om de ingredienser, der er gode for huden, og hvorfor de er det. I dag skal vi tale om C-vitamin og hybenkerneolie.

C-vitamin stimulerer dannelsen af kollagene fibre i læderhuden (også kaldet dermis). Og hvis vi lige skal tage det helt fra bunden af, så er dermis hudens tykkeste lag. Der findes mange specialiserede væv i dermis (svedkirtler, talgkirtler, sanseceller, hårsække m.m.), men det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Nu sidder du måske og tænker: hvad i alverden skal jeg bruge det til, Maria? Men det er faktisk utroligt interessant, hvordan C-vitamin kan gå ind og stimulere dannelsen af kollagen i læderhuden. Kollagen er et fiber i læderhuden, som giver huden styrke, og sammen med elastin sørger det for, at huden er elastisk. Det er bl.a. pga. at dannelsen af kollagen og elastin mindskes med alderen, at rynker opstår.  Så det er faktisk ret vigtigt at kollagen stimuleres, så du kan beholde din unge og smukke hud, og det er noget du allerede skal tænke over i en tidlig alder – for du har kun en hud, og den skal du passe på hele livet.

Udover det, så virker c-vitamin anti-inflammatorisk, og er også en kraftig antioxidant. Antioxidanter sørger for at din hud får ekstra næring og hjælper din krop med at bekæmpe de frie radikaler, så de ikke ødelægger din huds struktur. Der findes en del antioxidanter, men som Ole Henriksen også siger, så er c-vitamin kongen over alle antioxidanter. C-vitamin er den antioxidant, som man har forsket mest i indenfor hudpleje, og det er stjernen i Ole’s Truth-serie.

Så kort sagt, så får c-vitamin din hud til at syne smukkere, glattere, yngre og med en helt fantastisk glød.

Hybenkerneolie er også en af Oles favoritter, og han opdagede faktisk den helende virkning, idet han var ude for et uheld. Han skulle lukke bagklappen på hans bil, og får så bagklappen i panden. Hans læge sagde at det ville blive til et ar, men det ville Ole ikke acceptere. Så han duppede såret med hybenkerneolie hver dag, og det er nu helet fuldstændigt, uden at danne ar. Han besluttede i begejstring at udvikle et nyt produkt, Pure Truth Youth Activating Oil, som er blevet et stort hit. Den indeholder fem forskellige slags C-vitamin, omega 3-6-9 og A-vitamin.

Hybenkerneolie er i sig selv rig på både antioxidanter og fedtsyrer, som er rigtig gode for huden. Noget af det spændende ved hybenkerneolie, er at den er rig på tretinoin. Det er en meget kraftig ingrediens, som kan genopbygge huden og være løsningen på mange hudproblemer. Hybenkerneolie skulle kunne hjælpe på strækmærker, rynker og akne.

Jeg har prøvet alle tre produkter, og jeg har været rigtig glad for alle tre. De lever op til mine forventninger, og får mine varmeste anbefalinger. Men der findes i bunkevis af produkter, der indeholder c-vitamin og hybenkerneolie, så hvis du har mod på det, synes jeg, du skal gå på jagt og finde netop din favorit. Nu har du i hvert fald noget viden at gå ud fra, så held og lykke med jagten!

Du kan læse meget mere om Oles liv, fantastiske produkter og gode råd i hans bog “Perfekt hud – bliv din egen hudekspert”, som kan købes her.

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*