MÁDARA SOS SKINCARE

Jeg har brugt de sidste par måneder på at teste Mádaras forholdsvis nye lancering, både to produkter fra SOS serien, men også deres Oil-to-Milk scrub. Og hvis jeg allerførst lige skal sige lidt om Mádara som brand, så stammer det fra Letland, og her er det lykkedes at bevare rigtig mange uberørte og vilde steder, hvor der vokser mange forskellige blomster og urter. De blomster og urter bliver brugt i Mádaras produkter, fordi de er meget kraftfulde og effektive. Det er de, netop fordi de nordiske somre er korte og forholdsvis kølige, så planterne er derfor tvunget til at koncentrere alt deres energi om den korte periode, for at tiltrække så mange bier, som muligt. Det betyder altså, at når blomster og urter har vokset på disse breddegrader, så er de særlig rige på aktive stoffer og ekstrakter, og det gør Mádaras produkter helt fantastiske.

De nye formler i Mádaras SOS HYDRATION serie er tilført fugtbindende ingredienser, der stabiliserer hudens fugtbalance, reducerer hudens transepidermale fugttab (TEWL) og tilfører huden fugtreserver. TEWL er defineret som opmålingen af mængden af vand, som passerer fra kroppen gennem det epidermiske lag (det yderste hudlag) ud til omgivelserne. Så det SOS serien går ind og arbejder med, er netop at reducere fugttabet. Serien giver øjeblikkelig fugt og har en udglattende effekt, og efter 4 ugers brug vil huden syne strålende med en smuk glød.

SOS Hydra Recharge Cream indeholder aktive og fugtgivende ingredienser, som inkluderer: Hyaluronsyre, Sodium PCA, som er en fysiologisk fugtgiver, der er identisk med den, som vi finder i vores egen hud), Betain, som er et fugtgivende sukkermolekyle, Hørfrø, som forbedrer hudens fugtbarriere og rod af Nordisk Pæon, som lindrer, forynger og beskytter dehydreret og stresset hud.

SOS Hydra Repair Intensive Serum er baseret på en hel ny formel, som arbejder på at genoprette hudens dybe fugtlag og forøge de hudrelaterede vandreserver. Den indeholder en høj koncentration af hyaluronsyre, som binder en stor del vand, og hjælper med at holde epidermis godt fugtet (det yderste hudlag).

Min vurdering: Efter at have testet cremen og serum i næsten to måneder, må jeg ærligt indrømme, at min hud blev fuldstændigt gennemfugtet. Det er ikke en tyk creme, så efter påføringen trænger den forholdsvist hurtigt ind i huden, men man kan sagtens mærke, at huden har fået den fugt, den har brug for. Jeg er lige løbet tør for cremen, og det er næsten lige meget, hvad jeg kommer på min hud nu, så kan den slet undvære hverken cremen eller serum. Jeg har fået en helt anden glød i ansigtet, og husk på, at akne er tit forbundet med dehydrering i huden. Og derudover, så er dehydreret hud ikke rigtigt en hudtype, men mere en tilstand. Så hvis du døjer med akne, tør, stresset eller anstrengt hud, vil jeg anbefale dig, at give SOS serien et forsøg.

Og nu vi er ved det, så ville jeg lige nævne Mádaras luksuriøse og rige olie-baserede, eksfolierende formel: Oil-to-Milk Scrub, som omdannes til en delikat mælk, der renser, blødgør og fornyer huden uden at fjerne dens naturlige fugt. Den indeholder abrikos- og havreolie molekyler, som binder skidt og urenheder, mens naturlige og blide mikroperler af voks afhjælper tilstoppede porer, fjerner døde hudceller og blidt polerer huden. Den anvendes to-tre gange om ugen, og du vil opleve en blødere, glattere og synligt klarere og renere hud med mere glød.

De tre produkter går hånd i hånd og får mine varmeste anbefalinger, specielt nu her, hvor vi går vinteren i møde.

NB: Dette indlæg er ikke aftalt eller betalt, men pga. de nye skærpede regler fra forbrugerombudsmanden skal det alligevel betegnes som sponsoreret.

 

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*